I gang med hjemmetræning
1. oktober 2008 trådte en ændring af Serviceloven i kraft, som giver forældre ret til økonomisk støtte, hvis de ønsker at træne deres handicappede barn i hjemmet. Hjemmetræning er ikke så almindeligt i Danmark, men i udlandet er der lang erfaring med hjemmebaseret ABA-træning af børn med autisme.
Før du søger
Før du søger din kommune om hjemmetræning bør du overveje følgende:
- Hvad går ABA-træning ud på, og er det noget for os og vores barn?
Søg viden om metoden, og hør om andre forældres erfaringer. Du kan her henvende dig til ABA-foreningen på info@abaforeningen.dk eller telefon 25 54 10 60
- Hvordan vil det påvirke vores familie at træne barnet hjemme?
Hjemmetræning kræver tid og overskud. Det er vigtigt at gennemtænke omkostningerne - for familielivet, for forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, og - ikke mindst - for eventuelle søskende.
- Skal hjemmetræningen være på fuld tid eller på deltid?
De fleste forældre vælger at kombinere hjemmetræning med et deltidstilbud i skole eller daginstitution, fordi de sikrer barnets muligheder for social kontakt med jævnaldrende.
- Kan vi finde en skole eller en institution, som vil samarbejde?
Ved deltidstilbud er det en god idé at spørge sig for på de lokale skoler eller daginstitutioner, om de tør binde an med et samarbejde.
Kontakt til kommunen
- Indledende kontakt til sagsbehandler, evt. hjemmebesøg.
Her kan du få et forhåndsindtryk af kommunens holdning til hjemmetræningen og evt. få idéer til indholdet i ansøgningen. Det er meget forskelligt, hvor meget hjælp sagsbehandleren kan tilbyde.
Udarbejdelse af ansøgning
Kravene til en ansøgning om hjemmetræning er detaljeret beskrevet i "Håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning", som kan bestilles eller downloades på Servicestyrelsens hjemmeside.
Som udgangspunkt bør en ansøgning indeholde følgende:
ABA-foreningen giver gerne råd og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger. Kontakt os på info@abaforeningen.dk eller 25 54 10 60
Kommunens behandling af ansøgningen
Kommunen vil herefter foretage de indledende undersøgelser. Følgende dokumenter kan her være aktuelle:
- Diagnosepapirer
- Udtalelser fra læge, psykolog, talepædagog, institutionsleder etc.
- PPR udtalelser
- § 50 undersøgelse. Det kan være en god idé at varsle sagsbehandleren om, at ansøgningen er på vej - der er ingen grund til at sagsbehandleren venter med § 50 undersøgelsen, til ansøgningen er modtaget.
- Evt. tests
Sagsbehandlingstider
Kommunerne i Danmark har efterhånden fået etableret de lovpligtige udvalg til behandling af ansøgninger om hjemmetræning. Men foreningen har oplevet sagsbehandlingstider på helt op til 9 mdr. Reelt bør sagsbehandlingstiden ikke være længere end 4 mdr. svarende til sagsbehandlingstiden til særlige dagtilbud. Spørg din sagsbehandler.
Problemer med sagsbehandlingen og ved afslag
Der er indtil videre ingen af de ansøgninger om hjemmetræning, ABA-foreningen er bekendt med, som er blevet mødt med et afslag - men skulle du få afslag, har du mulighed for at klage i første omgang til det Sociale Nævn, i anden omgang til Ankestyrelsen. Kontakt meget gerne ABA-foreningen på info@abaforeningen.dk eller på 25 54 10 60
Links:
Ansættelse af hjælpere
Du kan finde eksempler på stillingsannoncer på http://www.abaforum.dk/nyheder. Ved ansættelse af hjælpere kan man annoncere følgende steder:
- http://www.abaforum.dk/
Gratis, send stillingsannoncen til red@abaforum.dk
- Kommunens hjemmeside
Kontakt din sagsbehandler herom
- http://www.jobindex.dk/
Her kan du selv gratis lægge stillingsannoncer op
- http://www.studiejobs.dk/
Her kan du selv gratis lægge stillingsannonce op
- http://www.jobnet.dk/
Kræver SEnr. eller Cvrnr. Kontakt dit lokale jobcenter, de læggeannoncer op gratis her
- http://www.formidlingen.dk/
Her kan du selv gratis lægge stillingsannoncer op
- Dagblade
Vær obmærksom på at priserne varierer meget, sørg for at få et tilbud og læse korrektur inden den annonceres i dagbladet.
- Opslag på uddannelsesinstitutioner
Lokale uddannelsesinstitutioner som universiteter og CVU'er kan være en god steder at annoncere. Mange fag har mailinglister, som man kan få adgang til.
For yderligere oplysninger kontakt info@abaforeningen.dk eller 25 54 10 60
|