NYHEDSBREV Marts 2009
Temaaften om ABA-hjemmetræning
For medlemmer - region Hovedstaden, København og Frederiksberg
Den 1. oktober 2008 trådte lov nr. 549 i kraft. Loven gør det muligt for forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at søge om offentlig støtte til træning af barnet helt eller delvist i hjemmet efter dokumenterbare metoder. Denne mulighed gælder både småbørn og skolebørn.
ABA-foreningen vurderer at et større antal forældre til børn med autisme som gerne vil have deres barn med autisme trænet efter ABA metoden, eller som i dag har et privatfinansieret ABA projekt, vil søge om støtte efter den nye lov.
Vi vil derfor gerne invitere jer forældre til et møde, hvor der vil være information om den nye hjemmetræningslov (ved Joi Bay. forskningsredaktør ABAforum.dk) og mulighed for at diskutere dens muligheder.
Så er du interesseret i mere viden om hjemmetræning - har du spørgsmål til loven - sidder du og er ved at skrive en ansøgning - har du allerede sendt en af sted - eller har du bare lyst til at møde andre ABA-forældre - så mødes vi på:
Tagensvej 86, 2200 København (Ernst og Young's lokaler)
Mandag d. 16 marts - kl. 19:30 til ca. 22.00
Tilmelding til Peter på pwesth@hum.ku.dk
Odense
Temadag om ABA som hjemmetræning - for alle interesserede
Den 1. oktober 2008 trådte lov nr. 549 i kraft. Loven gør det muligt for forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at søge om offentlig støtte til træning af barnet helt eller delvist i hjemmet efter dokumenterbare metoder. Denne mulighed gælder både småbørn og skolebørn.
Derfor inviterer ABA-foreningen "Region Syddanmark" medlemmer og andre interesserede til temadag om ABA-hjemmetræning.
Søndag den 22. marts kl. 13.00-16.00
på Åløkkeskolen,
Kong Georgsvej 31, 5000 Odense C.
Tilmelding på www.abaforeningen.dk
Deltagerpris kr. 75,00.
Har du spørgsmål kontakt ABA.-foreningen på info@abaforeningen.dk eller på telefon 25 54 10 60
ABA på SIKON
Workshop 8
Erfaringer med at etablere et "Specialtilbud i normaltilbud" for elever med autismediagnose i den danske folkeskole med udgangspunkt i ABA-behandlingsprincipper.
v/ Unnur Mjöll Dónaldsdóttir, psykolog og ABA-supervisor og Lene Atkins, pædagog og ABA-supervisor, Region Midtjylland, Børne - og Ungdomspsykiatiske Center, Afsnit B, Risskov.
Læs mere på www.sikon.dk/log/web_sikon_program_2009.pdf
Landsmøde 2009 - 5. - 7. juni 2009
ABA-foreningens landsmøde afholdes som sædvanlig den 1. weekend i juni. Landsmødet afholdes vanen tro på Naturværkstedet ved Esbjerg.
Det årlige landsmøde er et forum for medlemmer af ABA-foreningen og deres familier, pårørende og for fagfolk. På landsmødet præsenteres erfaringer med ABA-tilbud til børn med autisme - og faglige emner introduceres. Landsmødet er en mulighed for at få ABA-faglig inspiration og for at danne netværk mellem forældre og fagfolk på tværs af landet. Desuden afholdes ABA-foreningens årlige generalforsamling den 6.6.2009 i forbindelse med landsmødet - indkaldelse hertil fremsendes særskilt.
Se billeder fra sidste års landsmøde på www.abaforeningen.dk
Forældrekursus 2009.
Den 19. september kl. 10.30 - 20. september kl. 15.00 på Roskilde Vandrehjem
ABA-foreningen udbyder i samarbejde med ABA-forum.dk vanen tro, forældrekursus for forældre til børn med autisme, som har interesse i at høre mere om ABA som behandlingsmetode.
Formålet er:
- at få kendskab til grundsyn, handicapforståelse og påvirkninger af hverdagsliv i forbindelse med anvendt adfærdsanalyse (ABA)
- at introducere til de væsentligste dele af en intensiv ABA-behandling
- at beskrive behandlingsresultater og træningstilrettelæggelse
- at integrerer forældre i et erfaringsform omkring brugen af ABA som behandlingsmetode
Tilmelding og færdigt program annonceres senere, men sæt kryds i kalenderen.
ABA som hjemmetræning
Folketinget vedtog den 12. juni lovforslag L 154 om forældres træning af børn med vidtgående handicap i hjemmet - og om specialpædagogisk rådgivning i hjemmet. Loven indebærer, at forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får ret til offentlig støtte til træning og undervisning af barnet helt eller delvist i hjemmet efter dokumenterbare metoder.
Læs mere om loven om hjemmetræning og mulighederne på www.abaforum.dk/hjemme
Kontakt ABA-foreningen
Hvis du som forælder har tanker om eller har et konkret ønske om at etablere ABA som hjemmetræning. ABA-foreningen tilbyder rådgivning og hjælp til ansøgninger. abaforeningen@abaforeningen.dk
Anke
Hvis man skal anke en afgørelse om hjemmetræning, kan det kraftigt anbefales, at man søger råd og vejledning i ABA-foreningen eller hos ABAforum. Her findes den ekspertise, der kan kvalificere en klage, således at den har maksimal chance for at blive imødekommet. Et sådant samarbejde med repræsentanter for ABA-børn i Danmark er især vigtigt, fordi det drejer sig om en helt ny lovgivning, hvor der ikke i forvejen er en indarbejdet praksis for, hvordan loven skal administreres. De første ankesager bliver afgørende for den linje, som Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen vil lægge i disse sager. Det er derfor vigtigt, at de første klager bliver velbegrundede og velargumenterede - de vil få betydning for alle efterfølgende sager om hjemmetræning af børn med autisme.
Kontakt abaforeningen@abaforeningen.dk
Lokale informationsmøder om hjemmetræning
Lokalforeningerne rundt omkring i landet vil i den nærmeste fremtid indkalde til møde i de respektive lokalforeninger, hvor de vil informere om hjemmetræningsloven og retningslinjerne for ansøgninger og efterfølgende sagsbehandling.
Bevilget hjemmetræning
ABA-foreningen hører meget gerne fra medlemmer og andre, som har fået bevilget hjemmetræningstilbud ift. ny lov med ikrafttrædelse den 1.10.08.
Det er vigtigt at foreningen kan få et samlet overblik over disse tilbud, og dermed kunne råde såvel ansøgere som kommuner i etablering af hjemmetræningsforløb.
Kontakt abaforeningen@abaforeningen.dk
Nye ABA-projekter
I december 2008 bevilgede Horsens kommune ABA-projekt til et børnehave barn.
Prominent besøg
Rådmand Louise Gade besøgte november 2008 en børnehave i Århus, hvor hun overværede ABA-træning af et barn, som er enkeltintegreret. Desuden fik hun forevist videoklip og blev orienteret om barnets udbytte af ABA-behandlingen.
Århus Kommune midtvejsevaluerer ABA-projektet i kommunen.
Århus Kommune er i gang med at udarbejde en midtvejsevaluering af ABA-projektet. Evalueringen fokuserer både på børnenes udvikling og på de mere organisatoriske aspekter af projektet. Både forældre, pædagoger/lærere og institutions- og skoleledere bliver interviewet som led i denne evaluering.
Evalueringen forventes offentliggjort februar 2009
Medlemsassistance
ABA-foreningen er interesseret i at høre om, der skulle være nogle jurister/folk med juridiske kompetencer eller juridiske kontakter blandt foreningens medlemmer. ABA-foreningen har et bredt tilbud til medlemmerne af ABA-foreningen. I dette arbejde der ofte involverer forskellig lovgivning, vil det i visse situationer være rart at kunne kvalificere dette arbejde med juridisk faglige input. Skulle der derfor findes medlemmer med juridiske kvalifikationer eller netværk, som eventuelt kan være behjælpelige med dette arbejde, må de meget gerne sende en kort mail til kasserer@abaforeningen.dk.
Nyt materiale
ABA-foreningen har optrykt nye foldere.
På www.abaforeningen.dk finder du de nye foldere, som nu kan bestilles.
Folderen "ABA-behandling til børn med autisme" giver en ultrakort introduktion til ABA-behandling:
• om den tidlige og intensive behandling
• om ‘at lære at lære'
• om behandlingens indhold og dens tilrettelæggelse
Desuden giver folderen henvisning til, hvor man kan finde flere oplysninger. Folderen henvender sig til forældre til nydiagnosticerede børn samt til fagfolk og sagsbehandlere, som ikke i forvejen kender til ABA-behandling.
Folderen "Information om ABA-behandling i Danmark" giver en oversigt over skriftlig, elektronisk og personlig information om ABA i Danmark.
Folderen "Hjemmetræning af børn med autisme" fortæller om muligheden for at organisere ABA-behandling i hjemmet.
Som et supplement eller en erstatning for et dagtilbud eller et skoletilbud kan forældre vælge at etablere et intensivt og systematisk træningstilbud i hjemmet.
Læs mere på www.abaforeningen.dk
Tilmeld dig elektronisk nyhedsbrev
ABA-foreningen tilbyder medlemmer og andre interesserede at få tilsendt elektronisk nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet indeholder informationer om det sidste nye, der sker om i foreningen og om ABA i Danmark.
Tilmeld dig nyhedsbrevet på ABA-foreningens hjemmeside www.abaforeningen.dk
Adresseændring
Vi anbefaler alle medlemmer, der har ændret deres adresse eller mailadresse om at give besked til kasserer@abaforeningen.dk, da du ellers kan gå glip af den information vi sender ud med jævne mellemrum.
Spørgsmål og kommentarer
Har du spørgsmål til foreningen er du meget velkommen til at kontakte os på info@abaforeningen.dk
eller på telefon 25 54 10 60
Venlig hilsen
ABA-foreningen
|