ABAforeningen
Forside » Nyhedsbreve » Nyhedsbrev maj 11

Nyhedsbrev maj 2011

­­­­­­­­­­­­­­­­­­ABA-foreningens landsmøde 2011
Traditionen tro, afholdes ABA-foreningens landsmøde den første weekend i juni på Naturværkstedet.
Landsmødet starter fredag den 3. juni kl. 16.00 til søndag den 5. juni efter brunch.
Lørdag fra kl. 10.00 til 17.00  afholdes faglige oplæg, og der vil fra kl. 17.00 være et forum specielt for fagfolk. Det færdige program er lige på trapperne, og udsendes særskilt.
Det er muligt at tilmelde sig hele weekenden eller blot lørdag.

Læs mere på http://www.abaforeningen.dk/ABA-foreningen/landsmode-2011

Tilmelding og betaling senest den 27. maj på http://www.abaforeningen.dk/ABA-foreningen/landsmode-2011/Tilmelding-til-Landsmode

Læs om Naturværkstedet på http://www.naturvaerkstedet.esbjergkommune.dk/


Generalforsamling i ABA-foreningen
ABA-foreningen indkalder medlemmer til generalforsamling
Lørdag den 4. juni 2011 kl. 17.00 på Naturværkstedet

Læs mere på http://www.abaforeningen.dk/ABA-foreningen/landsmode-2011/generalforsamling-2011

Formandens beretning og foreningens reviderede regnskab udsendes særskilt


Links fra sidste nyhedsbrev

I nyhedsbrevet fra januar var der en række links, som desværre ikke virkede. De kommer her, for de interesserede:

Cubions slutevaluering af Århus-projektet: http://www.abaforum.dk/danmark/2010/slutevalering_aarhus_sep_2010.pdf

Århus kommunens budgetforlig for 2011:
http://www.aarhuskommune.dk/politik/Kommunens-oekonomi/Budgetforlig/Forlig-om-budget-2011.aspx

ABA-foreningens høringssvar vedr. loft over Tabt Arbejdsfortjeneste:
http://www.abaforeningen.dk/ABA-foreningen/Synspunkt/hoeringssvar-om-tabt-arbejdsfortjeneste

Talepapir fra ABA-foreningens foretræde for Socialudvalget:
http://www.abaforeningen.dk/assets/files/talepapir_foretr%C3%A6de_socialudvalget_25nov2010.pdf

Lovbetænkningen:
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20101/lovforslag/l28/20101_l28_betaenkning.pdf


En god historie fra region Midtjylland
Region Midtjyllands nyhedsmagasin bragte i marts en artikel om Hjaltes ABA-projekt. Magasinet kan hentes her: http://www.rm.dk/files/Aktuelt/Magasinet%20MIDT/wl8002-11-001%20MAG-MARTS.pdf. Artiklen starter på s. 12.
Nyt om hjemmetræning
Midt i valgkamp og økonomisk krisesnak udsendte Socialministeriet 18. marts en pressemeddelelse hvoraf det fremgår, at ministeren forhandler med den såkaldte satspuljekreds om en ny model for hjemmetræning med en tættere involvering af det autoriserede sundhedsfaglige personale. Loven skal under alle omstændigheder revideres i det kommende folketingsår (2011-12), og modellen vil sandsynligvis blive udmøntet i lovgivning til den tid. Satspuljekredsen består af ordførere fra samtlige partier ud over Enhedslisten og der er bred enighed, så ændringen vil givetvis ske uanset udfaldet af det kommende folketingsvalg.

Læs pressemeddelelsen her: http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=616

Når man har besluttet at ændre på loven allerede inden den er blevet evalueret, skyldes det at Sundhedsstyrelsen har udtrykt bekymring over nogle af de metoder, der hjemmetrænes efter. Det drejer sig specifikt om nogle af de fysiske træningsmetoder, der kan indgå i træning efter FHC og Doman-metoderne.

Kort fortalt går forslaget ud på at hjemmetræning fremover skal "tilrettelægges og forestås af autoriserede sundhedspersoner", hvilket vil sige læger, fysioterapeuter m.v. På denne måde ønsker man at sikre sig imod, at børn i hjemmetræning kan udsættes for sundhedsfare.

Man kan undre sig over, at man ser behov for på denne måde at stramme loven, for der er flere eksempler på at kommuner har givet afslag på træning efter de nævnte metoder, hvilket jo viser at systemet virker som det er i dag. Af den kortlægning af praksis, som ligger til grund for det nye forslag, fremgår det imidlertid at mange kommuner føler at de står ringe rustet til at forstå og følge med i, hvordan hjemmetræningen udføres.

Af samme kortlægning fremgår det i øvrigt, at ca. 25 % af alle børn i hjemmetræning, trænes efter ABA-metoden. Umiddelbart skulle stramningen af loven ikke få nogen konsekvenser for disse børns træning, idet ABA jo er en pædagogisk metode, ikke en fysisk træningsmetode. Uanset metodevalget behandles autisme normalt ikke af sundhedsfagligt personale, medmindre barnet har fysiske ledsagehandicap. Hvis man ønsker en højere grad af kvalitetskontrol med hjemmetræning efter ABA-metoden, skulle det opnås ved at indføre en national certificeringsordning for ABA-supervisorer, i lighed med den man har i andre lande. Et sådant tiltag ville ABA-foreningen hilse velkommen. Bestyrelsen er i dialog, både med politikerne i satspuljekredsen og med centraladministrationen om disse ting.


Bestyrelsesarbejdet i øvrigt
Du kan læse alle referater fra bestyrelsens møder på http://www.abaforeningen.dk/ (kræver login).
Medlemsassistance
Bestyrelsesmedlemmerne i ABA-Foreningen står altid klar til at yde medlemsassistance. Gå ind på  http://www.abaforeningen.dk/ og kontakt det bestyrelsesmedlem, der geografisk bor tættest på, har et barn i samme aldersgruppe eller på anden vis har bedst mulighed for at assistere dig i forhold til din aktuelle udfordring.  Eller skriv blot til info@abaforeningen.dk
Økonomisk bidrag
Da ABA-foreningen udelukkende drives af frivillig arbejdskraft, har foreningen til stadighed brug for, at medlemmerne byder ind med en hjælpende hånd en gang imellem. Nu har vi brug for medlemmerne byder ind med netværkskontakter til private firmaer, hvor det kan tænkes, at der er mulighed for økonomisk bidrag til f.eks. foreningens drift, temadage, kurser, eller andre arrangementer.

Send en mail til abaforeningen@abaforeningen.dk med en god idé - eller et navn på en privat virksomhed, som der kunne tænkes vil give et bidrag til foreningen.


Tilmeld dig elektronisk nyhedsbrev
ABA-foreningen tilbyder medlemmer og andre interesserede at få tilsendt elektronisk nyhedsbrev. Nyhedsbrevet indeholder informationer om det sidste nye, der sker om i foreningen og om ABA i Danmark. Tilmeld dig nyhedsbrevet på ABA-foreningens hjemmeside http://www.abaforeningen.dk/.
Adresseændring
Vi anbefaler alle medlemmer, der har ændret deres adresse eller mailadresse om at give besked til kasserer@abaforeningen.dk, da du ellers kan gå glip af den information, vi sender ud med jævne mellemrum.

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål til foreningen, er du meget velkommen til at kontakte os på info@abaforeningen.dk eller på telefon 25 54 10 60


Kontakt ABA-foreningen

info@abaforeningen.dk
eller 25 54 10 60
(Mai-Britt Syberg)
Læs mere her.

Ved ændring af adresse, mailadresse mm.
Send mail til kassereren


Støt ABA-foreningen

Hvis du ønsker at give et bidrag til ABA-foreningen Læs mere


Login for medlemmer

Pjece-foldere-rapport
   

Redaktionen / 08.05.2011